Sikkerhedspose UN3373
med 3 positioner

Sikkerhedspose UN3373 med 3 positioner er en UN3373-godkendt sekundær emballage pose til sikker forsendelse af biologiske prøver. Posen er fremstillet i en stiv og antistatisk polyethylen.

Se flere specifikationer længere nede på siden!

Varenummer (SKU): N/A Kategori: Tags: , ,

Sikkerhedspose UN3373 med 3 positioner er en UN3373-godkendt sekundær emballage pose til sikker forsendelse af biologiske prøver, så som mikrorør, vakuum-blodopsamlingsrør eller andre primære beholder til transport af blod, urin eller fæces. Den patenterede sikkerhedspose er i en kraftig stiv plast og er indvendigt udstyret med en rørholder til 3 rør. Rørholderen er fremstillet i et absorberende materiale.

Posen er ikke blot UN3373-godkendt, den er også lækagesikker, støvtæt og vejer meget lidt. Posen har øverst et bredt blåt bånd, som markerer flappen med klister til lukning af posen. Indholdet lægges i rørholderen i sikkerhedsposen, papirstrimlen til beskyttelse af limet trækkes af, og hele den blå flap foldes om, og der trykkes jævnt på overfladen af det blå bånd. Nu er sikkerhedsposen fuldstændig lukket og lækagetæt. Når først flappen er klisteret fast, så kan flappen ikke løsnes igen.

Sikkerhedspose UN3373 med 3 positioner er fremstillet af en stærk og stiv polyethylen, der er anerkendt verden over som værende egnet til sekundær væsketæt emballage til transport af biologiske substanser i kategori B. Poserne er testet op til 95 kPa.

Specifikationer for Sikkerhedspose UN3373 med 3 positioner

  • Til diagnostiske prøver.
  • Med rørholder til 3 rør.
  • Fortrykt med UN3373-advarselsdiamant.
  • Let at lukke med klister på flappen.
  • 100 % lækagesikker.
  • Hvid.
  • Til engangsbrug.
  • Pose fremstillet i kraftig, stiv og antistatisk polyethylen.
  • Rørholder i absorberende materiale.
  • UN3373-godkendt.
  • P650-godkendt.
  • Testet op til 95 kPa.
  • Udvendige mål 200 x 150 x 26 mm.
  • Tykkelse 70 mu.

UN3373-reglerne

Når der skal sendes diagnostiske prøver, så er der en række regler, der skal overholdes. Afsender af prøverne har ansvaret for, at prøverne er forsvarligt pakket og sendes i henhold til de gældende UN3373-regler. En forsendelse af diagnostiske prøver skal bestå af en primær-, en sekundær- og en yderemballage. Yderemballagen kan fx være en UN3373-godkendt forsendelsespose eller -æske. Primæremballagen kan fx være selve røret der indeholder prøven, og den sekundære emballage kan være sikkerhedsposer UN3373 med et sugeindlæg eller et andet absorberende indlæg. Den primære og sekundære emballage skal være trykprøvet til at kunne modstå en trykforskel på 0,95 bar.

Pakkes flere rør eller primære emballager i samme yderemballage, skal de pakkes individuelt eller på anden måde pakkes adskilt, så de ikke kan røre hinanden og kontakt mellem dem undgås. Sammen med primæremballagen skal der være et sugeindlæg. Sugeindlægget skal som minimum kunne opsuge den samlede mængde væske, der sendes. For at prøven er korrekt emballeret skal den pakkes i et stødabsorberende materiale.

Den sekundære emballage eller yderemballagen skal være stiv. Yderemballagen skal mærkes med godkendt advarselsmærkat ‘UN3373’ og ‘BIOLOGISK STOF, KATEGORI B’.

 

Forsendelse

HOLD DIG AJOUR!

Tilmeld dig vores  nyhedsbrev!

Når du tilmelder dig acceptere du automatisk vores privatlivspolitik samt at modtage e-mails med nyheder og tilbud. Du kan til enhver tid framelde dig igen.