HANDELSBETINGELSER

HANDELSBETINGELSER

Handelsbetingelser samt vores fragt og ekspeditionsomkostninger har vi samlet her på siden for at give et bedre overblik.

Fragt- og ekspeditionsomkostninger pr. 1. april 2023

 

Lagerførte varer

• Ordrer over kr. 1.000 leveres fragtfrit.
• Ordrer under kr. 1.000 pålægges fragt kr. 95 pr. pakke.
• Ordrer under kr. 500 pålægges fragt kr. 95 pr. pakke samt ekspeditionsgebyr på kr. 175.
• På frost- og kølevarer pålægges et ekspeditions- og leveringsgebyr på 300 kr.
Ovennævnte betingelser gælder med mindre andet er aftalt.
Ved bestilling inden kl. 14.00 afsendes ordren samme dag.

Bestillingsvarer

• På bestillingsvarer tillægges altid fragt.
• Bestillingsvarer modtages ikke retur.
• Vær opmærksom på, at der på bestillingsvarer er leveringstid.

Reklamation

Reklamationer vedrørende skader på leverede varer skal ske øjeblikkeligt og senest indenfor 8 dage. Bemærk, det skal skriftligt anføres på fragtbrevet over for transportøren, da denne alene har ansvaret for forsendelsen.
Der kan ikke gøres krav på skader vedrørende forsendelse overfor DACOS A/S.

Returnering

Returnering af korrekt leverede varer accepteres kun efter forudgående aftale. Ved kreditering af returnerede varer beregnes et fradrag på 20 % af fakturaværdien, dog minimum kr. 400. DACOS A/S refunderer ikke udgifter til fragt på returvarer.
Returnering forudsætter at varen af kunden tilbageleveres i original emballage, uåbnet og i samme stand som ved leveringen.

Betaling

• Ved overskridelse af vores betalingsbetingelser beregnes 2 % pr. løbende måned samt rykkergebyr.
• CVR: DK 5328 4310.

Bankoplysninger

Nordea Danmark A/S
Reg. nr. 2191 Kontonr. 0110 312 210
DKK IBAN: DK31 2000 0110 312 210
EUR IBAN: DK72 2000 5005 8734 39
SWIFT: NDEADKKK

Alle priser er i danske kroner og ekskl. moms.
Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl.

 

Handelsbetingelser

1. Almindelige handelsbetingelsers formål og rækkevidde

Nærværende almindelige handelsbetingelser (herefter benævnt Betingelserne) fastsætter de nærmere vilkår for DACOS A/S’ (herefter benævnt ”Sælger”) levering af varer til en ikke-forbruger/forretningsdrivende (herefter benævnt Køber) som beskrevet i den mellem Køber og Sælger indgåede aftale (herefter benævnt ”Aftalen”).
I det omfang andet ikke er skriftligt aftalt, er nedenfor angivne almindelige betingelser gældende og går forud for Købers eventuelle almindelige betingelser.

2. Ydelsernes omfang

Sælgers ydelse består i levering af varer, hvis nærmere udformning, omfang og leveringstidspunkt er beskrevet i Sælgers ordrebekræftelse.

3. Aftaleindgåelse

Endelig Aftale om køb anses først indgået, når Sælger har fremsendt en ordrebekræftelse herpå til Køber. Sælger fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle fejl og oplysninger i materiale udformet af tredjemand. Dette gælder enhver form for salgsmateriale, beskrivelser, brugervejledning, indhold på andre websites m.v.

4. Annullering og ændring af ordrer

Køber har efter afgivelse af ordre ikke ret til ændring heri eller annullering heraf.
Såfremt Sælger på trods af ovenstående særskilt godkender en annullering eller ændring, er Køber pligtig at betale de med annulleringen eller ændringen forbundne omkostninger, herunder omkostninger til opbevaring og sikring af kvalitet og egenskaber samt forrentning, som følge af udskudt leveringstidspunkt. Ved hel eller delvis annullering er Køber videre pligtig til at erstatte Sælgers mistede fortjeneste.

5. Returvarer og returnerbar emballage

Varer modtages ikke retur.
Såfremt det på trods af ovenstående aftales, at Sælger tager varer retur, skal varerne være ubrugte, i mangelfri stand, og i original og ubrudt emballage. Varerne skal være fri for smuds etc. Varer, der er specielt producerede og/eller hjemtaget til Køber, modtages dog aldrig retur.

Godkendte returvarer krediteres med fradrag af det af Sælger fastsatte gebyr til dækning af returneringsomkostninger og Sælgers salgsomkostninger.
Returbar emballage krediteres ved frankolevering i uskadt stand inden 3 måneder fra Sælgers levering. Kreditering foretages med et fradrag til dækning af slidtage, håndterings- og fragtomkostninger m.v.

6. Priser og fakturering

Den aftalte pris for de bestilte varer fremgår af Sælgers ordrebekræftelse. Sælger forbeholder sig retten til at justere prisen, såfremt denne, på leveringstidspunktet og som følge af udsving på valutamarkedet eller prisstigninger på de af Sælger eller Sælgers leverandører benyttede råvarer, har ændret sig med minimum +/- 2,25 % i forhold til det oplyste på ordrebekræftelsen eller ved tilbuddets afgivelse.

Sælger er berettiget til at fakturere Køber for betaling for varer, efterhånden som levering sker.

7. Betaling

Medmindre andet er aftalt, er betalingsfristen 7 dage fra datoen på den af Sælger fremsendte faktura. Ved forsinket betaling er Sælger berettiget til at opkræve morarenter på 2 % pr. påbegyndt måned af det samlede udestående fra forfaldsdagen. Forsinket betaling af en faktura anses altid som væsentlig misligholdelse af Aftalen.

Enhver forsinkelse med betaling giver Sælger ret til at tilbageholde yderligere leverancer og frigøre sig for samtlige forpligtelser i henhold til den indgåede aftale.

Sælger forbeholder sig retten til at ændre aftalte betalingsbetingelser, såfremt Købers betalingsevne svækkes efter aftalens indgåelse.

Sælger forbeholder sig ejendomsrettet til varer indtil den fulde købesum er erlagt.

8. Garanti

Sælger yder ikke selvstændig garanti på vareleverancer. Køber kan ikke overfor Sælger rejse krav i henhold til en i købsaftalen eller på anden måde tilsagt producentgaranti for en vare, idet Sælger alene videreformidler en sådan producentgaranti til Køber.

9. Fejl og mangler

Køber er forpligtet til at undersøge og teste det leverede umiddelbart efter levering, så grundigt som forholdet nødvendiggør det, for at konstatere, om der er mangler ved det leverede, eller om det leverede er i overensstemmelse med ordrebekræftelsen såvel i forhold til kvalitativt som kvantitativt.

For at påberåbe sig, at det leverede lider af fejl eller mangler (herefter benævnt ”fejl”), skal Køber skriftligt reklamere overfor Sælger straks efter, at fejlen er eller burde være opdaget. Køber skal i forbindelse med reklamationen angive og på forlangende forevise, hvordan fejlen ytrer sig. Sælger er alene ansvarlig for fejl, som Køber har reklameret over straks fra levering af den fejlbehæftede vare.

Sælger er aldrig ansvarlig for, og det betragtes ikke som misligholdelse, såfremt der er fejl, som skyldes udformningen af varen, forudsat udformningen er i overensstemmelse med det aftalte. Sælger er ligeledes ikke ansvarlig for fejl, som skyldes Købers egne forhold så som manglende vedligeholdelse, fejlagtig brug, anvendelse imod Sælgers forskrifter samt ændringer og indgreb i det leverede af ikke autoriseret personer.

9.1 Er der fejl ved leverede varer

Såfremt der måtte være fejl i leverede varer, kan Sælger vælge, hvorvidt Sælger vil: a) afhjælpe fejlen, b) foretage omlevering eller efterlevering af fejlbehæftede varer, eller c) give Køber et forholdsmæssigt afslag i prisen.

I det tilfælde hvor det med rimelighed vurderes, at Køber selv kan foretage afhjælpning, anses afhjælpningen for afsluttet ved fremsendelse af en mangelfri del og/eller instruktion for afhjælpning.

Såfremt Sælger vælger at afhjælpe, foretage om- eller efterlevering, er Sælger forpligtet til med den hurtighed, som situationen kræver, og på egen bekostning at foretage sådan afhjælpning, om- eller efterlevering.

Såfremt Sælger ikke inden rimelig tid foretager afhjælpning, om- eller efterlevering af varer med den hurtighed, som omstændighederne kræver, kan Køber skriftligt give Sælger en endelig og rimelig frist for at foretage afhjælpning, om- eller efterlevering. Fristen skal som minimum udgøre 5 arbejdsdage og tidligst udløbe 20 arbejdsdage regnet fra det tidspunkt, hvor Sælger modtog Købers skriftlige reklamation i anledning af fejlen.

Har Sælger ikke foretaget afhjælpning, om- eller efterlevering ved fristens udløb, har Køber ret til et forholdsmæssigt afslag svarende til den fejlbehæftede andel af det leverede i forhold til den samlede leverance og pris.

9.2 Er fejlen væsentlig

Såfremt fejlen er væsentlig, kan Køber ophæve aftalen for så vidt angår den fejlbehæftede andel af varerne. Køber kan alene ophæve Aftalen for så vidt angår ikke-fejlbehæftede varer, såfremt de står i en sådan sammenhæng med de fejlbehæftede varer, at de ikke med rimelighed kan fungere tilfredsstillende alene.

Køber kan ikke overfor Sælger rejse krav for eventuelle mangler ved produktet, med mindre Sælger kan få kravet dækket af producenten.

Har Køber reklameret over fejl, og viser det sig, at der ikke foreligger fejl, som kan tilskrives Sælger, skal Køber erstatte de udgifter, Sælger måtte have haft i sådan sammenhæng, herunder undersøgelses- og fragtomkostninger.

10. Levering og risikoens overgang

Det i ordrebekræftelsen anførte leveringstidspunkt er alene vejledende for Sælger, med mindre andet skriftligt er aftalt.
Såfremt der er aftalt fast leveringstidspunkt har Sælger ret til tidsfristforlængelse i følgende tilfælde;
a) Force majeure jf. punkt 13.
b) Ved forsinkelse, som skyldes Sælgers leverandører, transportører eller øvrige tredjemand.
c) Usædvanligt vejrlig.
d) Arbejdskonflikter uanset årsag.
e) Offentlige påbud eller forbud, som Sælger ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse.

Hvor der er truffet aftale om levering på Købers adresse eller andet af Køber anvist sted, leveres varen så nær brugsstedet, som en lastvogn efter chaufførens skøn kan køre uden fare for at køre fast eller beskadige køretøjet eller omgivelserne.
Køber er forpligtet til at foretage kontrol af de modtagne varer og stillefornødent mandskab til rådighed for aflæsning.

Såfremt Køber ikke opfylder de ovenfor anførte forpligtelser, vil Sælger være berettiget, men ikke forpligtet, til at foretage levering med frigørende virkning på leveringsstedet, uanset om en repræsentant for Køber er til stede. Risikoen for varens undergang eller beskadigelse overgår til Køber ved levering. Følgeseddel eller transportørens køreseddel anses som dokumentation for levering.

Udgifter ved eventuel ventetid i forbindelse med aflæsning på Købers adresse eller andet af Køber anvist sted dækkes af Køber, ligesom Køber dækker eventuelle omkostninger, der følger af, at Køber ikke kan modtage varerne til det aftalte leveringstidspunkt.

11. Reklamation ved og ansvar for forsinkelse

Køber skal reklamere skriftligt straks ved konstatering af forsinkelse, idet Køber ellers mister ethvert krav på grund af forsinkelsen.
Ved mindre forsinkelse foretages efterlevering.
I tilfælde af væsentlig forsinkelse er Køber berettiget til at hæve ordren. Hvis der er aftalt successiv levering, er Køber dog alene berettiget til at hæve den forsinkede delleverance. Køber har ikke ret til nogen erstatning i anledning af Sælgerens forsinkelse. Dette gælder uanset om Køber hæver eller fastholder købet.

12. Produktansvar

Sælger er ansvarlig efter lov om produktansvar, i det omfang loven ufravigeligt pålægger Sælger ansvar for sådanne skader, og Sælgers ansvar herfor ikke lovligt måtte være begrænset. Sælger er endvidere ansvarlig for skader, som leverede produkter fra Sælger måtte forvolde, i det omfang skadeforvoldelsen skyldes udøvelse af grov uagtsomhed fra Sælgers side, og Sælgers ansvar herfor ikke lovligt måtte være begrænset.
Sælgers ansvar for produktskader er for erhvervstingskader begrænset til maksimum kr. 10.000.000.

I tilfælde hvor Sælger er ansvarlig for produktskader, men hvor skaden også kan henføres til fejl begået af Køber, fordeles ansvaret efter graden af udvist skyld.

I det omfang Sælger måtte blive pålagt ansvar for produktskader i forhold til tredjemand, er Køber forpligtet til, at holde Sælger skadesløs for det ansvar Sælger måtte blive pålagt, og som er videregående end Sælgers ansvar efter ovenstående bestemmelser. Køber er forpligtet til at lade sig sagsøge/indklage ved samme domstol/voldgift som behandler erstatningskrav mod Sælger fra tredjemand i anledning af produkter leveret af Sælger via Køber til tredjemand.

Sælger hæfter aldrig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.

13. Force majeure

I tilfælde af at levering, rettidig levering eller mangelfri levering, hindres eller forsinkes af begivenheder udenfor Sælgers kontrol, herunder men ikke begrænset til arbejdskonflikt, driftsforstyrrelser, transportvanskeligheder eller anden tredjemands svigt eller lignende, kan Sælger ansvarsfrit udskyde levering eller helt eller delvist annullere ordren efter eget valg ved meddelelse til Køber hurtigst muligt.

14. Almindelig ansvarsbegrænsning og transport i krav mod sælgers leverandører

Sælgers ansvar kan ikke – uanset eventuel påvist uagtsomhed – omfatte dagbøder, driftstab, tidstab eller andet indirekte tab, hvad enten ansvaret måtte støttes på almindelige erstatningsregler eller -grundlag.
I det tilfælde, hvor Sælgers leverandør eller anden tredjemand har et ansvar over for Sælger for forsinkelser eller mangler, vil Sælger være indstillet på at give Køber transport i Sælgers krav mod leverandøren eller tredjemand.

15. Tavshedspligt

I forbindelse med Aftalens udførelse kan begge parter få adgang til fortrolige informationer og andet fortroligt materiale hos hinanden. Begge parter indestår for, at de selv samt deres ansatte og underleverandører i enhver henseende vil behandle de modtagne oplysninger fortroligt. Denne bestemmelse vedvarer tidsubegrænset.

Udover nærværende bestemmelse gælder øvrige bestemmelser om fortrolighed og forretningshemmeligheder i henhold til dansk ret.

16. Fortolkning og ændringer

Nærværende betingelser finder anvendelse i det omfang, de ikke eksplicit og skriftligt er fraveget skriftligt mellem Køber og Sælger. Senere fravigelse af Aftalen eller Betingelserne kan alene ske gennem udfærdigelsen af ny aftale eller skriftligt tillæg til Aftalen.

Betingelserne kan af Sælger revideres og/eller ændres på et hvilket som helst tidspunkt. Allerede indgåede Aftaler berøres dog ikke heraf.

17. Lovvalg og værneting

Tvist mellem parterne, der udspringer af Betingelserne, Aftalen eller Sælgers ydelser i øvrigt, og som ikke kan løses i mindelighed mellem parterne, skal afgøres efter dansk ret ved de almindelige domstole på Sælgers til enhver tid værende hjemsted ved byretten i Esbjerg.

18. Oplysninger om sælger

DACOS A/S
Avedøreholmen 84
2650 Hvidovre
+45 76 30 76 00
info@dacos.dk
CVR: DK 5328 4310

Spørgsmål til handelsbetingelser

Har du spørgsmål til vores handelsbetingelser, er du altid velkommen til at kontakte os.

Eclipse pipettespidser - Popup
Lave priser

På udkig efter gode tilbud?

Så besøg vores tilbudsside