CAPP Expell Reload System er pipettespidser til hurtig genopfyldning af dine racks. Pipettespidser som reload er tilgængeligt for 10 µL standard og en forlænget version såvel som til 200 µL og 1.000-1.250 µL spidser. Afhængig af spidsernes volumen består den af tårne med 5, 8 eller 10 indsatser, der indeholder 96 spidser i hver.
Med CAPP Expell Reload har det aldrig været lettere af fylde de tomme racks med pipettespidser. Systemet er ekstremt nemt at bruge: tag tårndækslet af og tag indsatspladen med spidser. Placer pladen i det tomme rack. Racken er nu blevet genopfyldt med 96 spidser.
Expell Reload giver mulighed for besparelser på flere områder. Forsendelsesomkostningerne er reduceret markant, da de er pakket kompakt og fylder 75 % mindre sammenlignet med almindelige spidser i rack eller poser.
Med Expell Reload placeres spidserne fra den øverste indsatsplade delvist i spidserne på pladen under, hvilket resulterer i et slankt tårn, der optager meget mindre plads end en enkelt kasse med 10 æsker. Takket være pakningens minimale dimensioner optager tårnene i Expell reload-systemet mindre plads på arbejdsbordet, og der spares opbevaringsplads.
CAPP Expell reload system reducerer også forbruget af plast, da hver rack kan genbruges mange gange. Bortset fra indsatspladerne med spidser er der ingen yderligere plastkomponenter i Expell Reload – emballagen er i genbrugskarton.
Systemet er kompatibelt med alle CAPP racks af tilsvarende størrelse pipettespidser. Pipettespidserne er universale og kompatible med stort set alle pipettebrands på markedet.
Fordele ved CAPP Expell Reload System
- Universale.
- Certificeret fri for DNase, Rnase og DNA/RNA.
- Certificeret fri for pyrogen.
- Leveres i rack.
Klik og se kompatibilitetsoversigt for CAPP pipettespidser.
Bæredygtig produktion og bæredygtige produkter
Bæredygtig produktion af laboratorieartikler er bragt ind i alle dele af produktionsflowet hos CAPP, og det afspejles i alle deres produkter. Produktionsanlægget er fuldstændigt baseret på elektrisk sprøjtestøbning, hvilket har sænket forbruget af strøm med 40 %. I produktionen bruges 100 % grøn strøm uden udledning af CO2. Alle produkter hos CAPP er pakket i emballage der kan genbruges, og som er certificeret ’Der Grüne Punkt’. Med refill-spidser fra CAPP spares 59 % plast og 65 % plads ved fragt.
Alle disse og andre grønne tiltag er med til at understrege CAPPs tilgang til bæredygtig produktion og bæredygtige produkter. Besparelserne til strøm og den hurtigere produktion er samtidig med til at reducere CAPPs faste omkostninger. Det giver CAPP mulighed for at levere premium bæredygtige forbrugsvarer til laboratoriet til meget gunstige priser.